Karrykoteletter med ingefær og chilli

4 store svinekoteletter

1 ds. kokosmælk

1 dl. fløde

1 løg

2 porrer

200 g. friske champignon

1 stor snackpeberfrugt

2 fed hvidløg

Frisk ingefær

Citron

Kokosolie

3 ss. karry

½ ts. chilli flager

salt og peber

 

  1. Svinekoteletterne deles på midten og brunes af i kokosolie og karry. Lægges i et ildfast fad.
  2. Tilsæt lidt mere olie på stegepanden, og svits nu hakket løg, champignon i skiver, porre i tynde skiver og finthakket hvidløg.
  3. Efter det er “faldet” lidt sammen tilsættes peberfrugt i tynde strimler og finthakket ingefær.
  4. Krydders med chilli flager, revet citronskal, citronsaft, salt og peber. Varm godt igennem.
  5. Tilsæt kokosmælk og fløde. Lad det simre i 5 min.
  6. Anbring et ildfast fad på bordet og hæld grønsagsblandingen med kokosmælk over koteletterne.
  7. Anbringes i  forvarmede ovn ved  180 g. i ca. 1 time. Hvis retten bliver mørk i overfladen, kan du lægge et stykke sølvpapir over.

Serveres med ris, mango chutney og bagte rødbeder.

Forfatter: agmadogplante

Elsker det tidlige forår hvor jeg sår tomater, snackpeber og chili. Skønt at følge de små frø blive til store plante i udestuen. Senere nyde tomater i sommersalaterne, og bruge de skønne snackpeber i chilisovs og sammenkogte retter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *