Rødkålssalat med honningglaseret valnødder

2-3 personer

 

Du skal bruge:

1/4 del frisk rødkål

1 appelsin

1 granatæble

Dressing:

Saften af 1 frisk appelsin

1 spsk. fed mørk balsamico

1 spsk. blommesirup       (du kan også bruge alm. lys sirup)

1 spsk. olivenolie

Honningglaseret valnødder

50 g. hele valnøddekerner

1 stor spsk. honning

1 spsk. smør

  1. Smelt honning og smør på en stegepande, rist valnøddekernerne i 2 min. til de er gyldne og karamelliserede. Hæld dem derefter over på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
  2. Snit rødkål meget fint evt. i minihakker. Hæld dressingen over og lad den trække i 2 timer, evt. overskydende væde hældes fra når det anrettes på fad.
  3. Befri kernerne i granatæblet fra de hvide hinder, og skær appelsinen i små tern.
  4. Anret rødkål på et fad og drys appelsiner, granatæbler og valnødderne over.