Ovnbagte løg til f.eks. hotdogs

Du skal bruge:

1 kg. rødløg                  (en blanding af rødløg og alm. løg kan også bruges)

½ dl. olivenolie

2 dl. balsamico mørk

100 g. sukker

Salt og peber

  1. Løgene snittes fint i halve skiver i en foodprocessor.
  2. Hældes ud på en stor bradepande.
  3. Tilsæt olie, balsamico, sukker, salt og peber.
  4. Rør godt rundt i løgene
  5. Bages i ovnen i ca. 40 min ved 180 g, til olie og balsamico er fordampet.
  6. Rør jævnligt i løgene, for at de ikke bliver alt for tørre i kanterne.

Smager skønt på en god hotdog.

Pizza med chilirejer, grønne asparges og rucula på weber grill/ovn

1 pizza

Pizzabund:


10 gær gær

2½ dl. vand

2 ts. olivenolie

½ ts. salt

100 g. grahamsmel

250 g. pizzamel

  1. Rør gær og vand sammen i en skål. Tilsæt olie, salt og mel.
  2. Ælt dejen til den er smidig.
  3. Dejen skal hæve i køleskab i ca. 8 timer eller natten over.

Passer til pizzasten 30 x 43 cm.

Jeg har anskaffet et weber pizzastenkit, som indeholder en tynd metalplade og selve pizzastenen.

Hvis man laver pizzaen i ovnen følger du nedenstående. Kan ogsaa laves på weber gasgrill, processen er den samme som i ovnen, men  det er nemmere at styre tidspunktet for hvornår den er færdig i ovnen.

  1. Man starter med at lægge pizzastenen i en forvarmet ovn på 210 g i ca. 20 min.
  2. Så  udrulles dejen til ca. 30 x 43 cm på et meget mel drysset bord.
  3. Der drysses mel på metalpladen,  og smør et meget tyndt lag pizzasovs på dejen.
  4. Drys mel på selve pizzastenen som på forhånd er godt gennemvarmet, inden dejen “rystes” over på stenen fra metalpladsen. Man skal ikke være “fedtet” med mel, ellers hænger dejen i pladen og stenen.
  5. Når dejen er anbragt på stenen i ovnen, fordeles skiver af mozzarella ost på dejen.
  6. Bages i 15-20 min. ved 225 g.
  7. Drys rejer over og læg de blancherede asparges på pizzaen,  og bag yderligere ca. 5 min, til bunden er gennembagt.
  8. Ved servering drysses rucola salat på pizzaen.

Krydrede rejer:

300 g rejer

2 ts. olivenolie

1 fed hvidløg

1 ts. finthakket ingefær

2 spsk. finthakket rød chilibeber

2 ts. revet øko. citronskal

1 spsk. citronsaft

Dup rejerne tørre og vend dem i olie, chili, citronskal og citronsaft.

Lad det trække på køl en times tid, gerne mere.

Du skal yderligere bruge:

75 g. rucola salat.

250 g.  flækkede grønne asparges som skal blancheres.

2 ½ ps. mozzarellaost i skiver.

1 glas pizzasovs købt eller hjemmelavet, opskrift på hjemmelavet pizzasovs kommer senere.

Skøn pizza med sprød bund (O:

 

 

Fyldt nakkefilet med porre, æbler og frisk timian

6 personer

Du skal bruge:

2,2 kg. nakkefilet

1 porre

1 æble

12 skriver bacon

3 fed hvidløg

Frisk timian

Salt og peber

  1. Nakkefilet skæres op, således at du får et stort fladt stykke kød.
  2. Snit porrer meget fint, og skær æbler i meget tynde skiver.
  3. Start med at krydder nakkefileten med salt, peber, og presset hvidløg.
  4. Læg derefter først de fint snittet porrer, og derefter æbler på nakkefileten. Til sidst drysses med frisk timian, du kan evt. bruge tørret timian.
  5. Du bør ikke lægge fyldt helt ude til kantet i ve. side, dette for at modvirke at fyldet falder ud, når du ruller stegen.
  6. Rul fra  hø. til ve. , således at det sidste stykke kød som er uden fyld, er den “snip”  du lægger stegen på i et ildfast fad.
  7. Beklæd stegen med bacon.
  8. Steg ved 160 g i ca. 2,5 time eller til kernetemp. er omkring 80 g.
  9. Lad stegen hvile i 10 min, inden du skærer den ud.

Smager skønt med Grønkålssalat      Grønkålssalat med granatæbler og blåbær

Squashkage med flødeostcreme

8 personer

Kan sagtens laves dagen før, vent blot med flødeost creme til dagen du skal servere den.

Du skal bruge:

2 æg

225 g.  sukker

1 dl. rapsolie

175 g. revet squash

150 g. mel

½ ts. bagepulver

1 ts. natron

½ ts. salt

2 ts. vaniliesukker

1 ½ ts. kanel

Valnødder til pynt

Flødeost creme:

50 g. flødeost

70 g. blødt smør (ikke blandningsprodukt men “rigtigt” smør)

50 g flormelis

1 ts. vaniliesukker

Passer f.eks. til form på 20×20 cm

  1. Pisk æg og sukker til en luftig masse.
  2. Tilsæt olien.
  3. Bland de øvrige tørdele i en skål.
  4. Pisk tørdelene i dejen af flere omgange.
  5. Riv squashen.
  6. Vend med en dejskaber revet squashen i dejen.
  7. Beklæd en form/ildfast fad med bagepapir, og hæld dejen i formen.
  8. Bag i 30 min. ved 180 g. varmluft.
  9. Pisk flødeost, smør, flormelis og vanillesukker til en ensartet masse.
  10. Når kagen er køleskabskold lægges flødeost cremen på kagen.

Kyllingfilet med hvidløgsost og bacon

3 personer

3 personer

Du skal bruge:

3 kyllingfileter

3 store spsk. flødeost

1 fed hvidløg

6 skriver bacon

salt

  1. Lav en lomme i kyllingfileten, læg en spsk. flødeost i lommen, lidt presset hvidløg og salt.
  2. Svøb 2 skriver bacon om kyllingfileten.
  3. Tag et ildfast fad og spray med olie, læg kyllingbrysterne i fadet.
  4. Steg i oven ved 180 g. i 40 min, eller til kernetemperaturen er 75 g.

Kunne serveres med Spicy paprika/chilli hummus

 

 

 

Bagt selleri med rucola og hjemmelavet pesto

2-3 personer

Du skal bruge:

 

½  sellerihoved         (ca. 450 g. i skællet vægt)

1 ps. rucolasalat

1 spsk. basilikum pesto      se  Basilikum pesto

Rapsolie

Salt

 

  1. Del selleriet i 2 halve, og skæl den ene halve. Skær det i grove tern.
  2. Fordel ternene i et ildfastfad, og tilsæt 1-2 spsk. rapsolie samt 1 ts. salt. Rod godt rundt således at olie og salt fordeles.
  3. Bages i ovnen ved 180 g i 25 min eller til i er møre.
  4. Afkøles og tilsæt 1 spsk. pesto, vend rundt således at alle selleritern får pesto på.
  5. Bland nu i en stor skål rucula og selleri.  Anret på et fad.

Server straks

 

Du kan med fordel også tilføje syltede peberfrugter

se under Syltede snackpeberfrugter

 

Porre/kartoffelsuppe med et strejf af ingefær

4 personer

Du skal bruge:

3 porrer

700 g.  kartofler

1 løg

10 g  frisk ingefær

2 dl. madlavningsfløde

1  ltr. hønsebouillon

Smør til stegning

Salt og peber

250 g bacon i tern

Rugbrødscrouton   se Budget snack

 

  1. Kartofler skrælles og skæres i store tern,  løg hakkes groft.
  2. Kom løg og kartofler i en gryde, og svits det i smør ved middel varme cirka i 3 min.
  3. Rens porrerne og snit dem i skiver, og kom dem med ned i gryden sammen med de øvrige ingredienser.
  4. Tilsæt fintsnittet ingefær.
  5. Kog 1 liter vand,  og opløs herefter 2 hønsebouillonterninger der i.
  6. Hæld bouillonen i gryden, og lad det simre i ca. 20 min,  eller indtil kartoflerne er møre.
  7. Mens det står og simre steges baconen,  når baconen er færdig ligges det til afdrypning på køkkenrulle.
  8. Når suppen er færdig kogt blendes den med stagblender direkte i gryden.
  9. Suppen koges op igen og fløden tilsættes.
  10. Suppen bringes i kog igen.
  11. Smag suppen til med salt og peber

Serveres med hjemmebagt brød, ristet bacontern, rugbrødscroutoner Budget snack og friskhakket persille.

Oldemors jordbærsyltetøj

 

Du skal bruge:

800 g. frosne jordbær (du kan selvfølgelig også bruge friske bær)

400 g. sukker

1 brugt vaniljestang

Melatin, følg anvisning på posen.

1 spsk. atamon

Jeg gemmer altid brugte vaniljestænger i en stort glas med låg, tilsat lidt sprut (whisky e.lign.) , så de holdes fugtige.

  1. Tag 800 g. jordbær og hæld dem i gryde, tilsæt sukker og brugt vaniljestang. Dette skal stå natten over ved stuetemp.
  2. Næste dag. Sæt gryden over på lavt blus, og når det simre skal det koge i ca. 15 min. Hvis man ikke ønsker hele bær i syltetøjet, kan man tage en kartoffelmoser og mose bærene lidt.
  3. Jævnes med Melatin, se anvisning på posen.
  4. Tag gryden af pladen og tilsæt atamon.
  5. Hæld på helt rene glas.
  6. Opbevares køligt og mørkt.

Af denne opskrift bliver der 3 små glas.

Paprika/chili mørbradgryde

4 personer.

Du skal bruge:

400-500 g svinemørbrad, eller koteletter

150 g bacon i tern

200 g cocktail pølser

2 løg i små tern

250 g. champignon i skiver

1 -2 røde snackpeberfrugter

70 g tomatpure (lille dåse)

1 ds. hakkede tomater

1 dl. vand

2 dl. piskefløde

2 spsk. paprika

1 ts. af Anne-Grethe hjemmelavet chilisovs   Anne-Grethes hjemmelavet chilisovs

Smør til at stege i

Salt og peber

  1. Svinemørbraden frigøres for fedt og hinder, og skæres i skiver. Brunes i smør på panden, og hældes op i en gryde.
  2. Champignon renses og skæres i skriver, svitses på en tør panden. Hældes i gryden.
  3. Løg skæres i små tern, og svitses på panden i lidt smør. Hældes i gryden.
  4. Tilsæt hakkede tomater fra dåse, vand, piskefløde og tomatpure.
  5. Snackpeberfrugten skæres i tynde stimler og tilsættes.
  6. Tilsæt krydderier, dvs. paprika, chilisovs, salt og peber.
  7. Småsimre i 1 time.
  8. Tilsæt cocktailpølserne og varm igennem.
  9. Jævn evt. med maizenamel.
  10.  Serveres med ris.