Porre/kartoffelsuppe med et strejf af ingefær

4 personer

Du skal bruge:

3 porrer

700 g.  kartofler

1 løg

10 g  frisk ingefær

2 dl. madlavningsfløde

1  ltr. hønsebouillon

Smør til stegning

Salt og peber

250 g bacon i tern

Rugbrødscrouton   se Budget snack

 

  1. Kartofler skrælles og skæres i store tern,  løg hakkes groft.
  2. Kom løg og kartofler i en gryde, og svits det i smør ved middel varme cirka i 3 min.
  3. Rens porrerne og snit dem i skiver, og kom dem med ned i gryden sammen med de øvrige ingredienser.
  4. Tilsæt fintsnittet ingefær.
  5. Kog 1 liter vand,  og opløs herefter 2 hønsebouillonterninger der i.
  6. Hæld bouillonen i gryden, og lad det simre i ca. 20 min,  eller indtil kartoflerne er møre.
  7. Mens det står og simre steges baconen,  når baconen er færdig ligges det til afdrypning på køkkenrulle.
  8. Når suppen er færdig kogt blendes den med stagblender direkte i gryden.
  9. Suppen koges op igen og fløden tilsættes.
  10. Suppen bringes i kog igen.
  11. Smag suppen til med salt og peber

Serveres med hjemmebagt brød, ristet bacontern, rugbrødscroutoner Budget snack og friskhakket persille.

Forfatter: agmadogplante

Elsker det tidlige forår hvor jeg sår tomater, snackpeber og chili. Skønt at følge de små frø blive til store plante i udestuen. Senere nyde tomater i sommersalaterne, og bruge de skønne snackpeber i chilisovs og sammenkogte retter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *