Syltede snackpeberfrugter

D. 19/1-18 såede jeg snack peberfrugter, har fulgt dem i vindueskarmen, passet planterne hele sommeren i udestuen, og nu er de klar til at blive høstet. Jeg har brugt snackpeberfrugt til min chilisovs Anne-Grethes hjemmelavet chilisovs,  i humus Spicy paprika/chilli hummus og bare til salater, så resten sylter jeg.

Du skal bruge

1800 g snack peberfrugter

3½ ltr. vand

4 spsk. fint salt

Del peberfrugten på langs og fjern kernerne. Snittes fint, jeg bruger min foodprocessor . Salt og vand piskes sammen. Peberfrugerne lægges  i saltlage i ca. 3 timer. Stilles koldt.

Lage:

1,1 ltr. eddike

3,5 dl. sukker

8 fed hvidløg

Atamon

  • Eddike og sukker koges i 2 min.
  • Peberstrimlerne drysses i gryden og gives et let opkog.
  • Gryden tages af varmen og atamon tilsættes.
  • Hele fed hvidløg tilsættes.
  • Peberfrugterne og lagen fyldes i atamonskyllede rene glas, der lukkes med det samme.

Der bliver 2 store glas og et mindre af denne portion, som vist billedet.

 

Forfatter: agmadogplante

Elsker det tidlige forår hvor jeg sår tomater, snackpeber og chili. Skønt at følge de små frø blive til store plante i udestuen. Senere nyde tomater i sommersalaterne, og bruge de skønne snackpeber i chilisovs og sammenkogte retter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *